BRS-041 - Håndtering af elvarme
Indholdsfortegnelse
- 1 Overblik
- 2 Oversigt over udvekslinger
- 3 Starttilstand
- 4 Procesforløb
- 4.1 Elleverandør sender anmodning
- 4.2 DataHub svarer på anmodning
- 4.3 DataHub opdaterer elvarmeinformationer
- 4.4 DataHub videresender kundestamdata
- 4.5 DataHub opdaterer pristilknytninger
- 4.6 DataHub orienterer om ændring i pristilknytninger
- 4.7 Fortsættelse af proces
- 4.8 Oprettelse af elvarmemålepunkt (særskilt proces)
- 4.9 Nedlæggelse af elvarmemålepunkt (særskilt proces)
- 5 Valideringsregler
- 6 Tidsfrister
- 7 Meddelelseseksempler
- 7.1 Anmodning om ændring af elvarmestatus (RSM-027/D20)
- 7.2 Godkendelse af ændring af elvarmestatus (RSM-027/D20)
- 7.3 Afvisning af ændring af elvarmestatus (RSM-027/D20)
- 7.4 Information om ændring af elvarmestatus (RSM-028/D20)
- 7.5 Information om pristilknytninger (RSM-031/D20)
- 7.6 Information om pristilknytninger (RSM-031/D20)
- 8 Identifikation af proces og transaktioner
- 9 Ændringslog
Overblik
Figur 1 – Use case diagram for Håndtering af elvarme
Denne forretningsproces giver en elleverandør mulighed for at anmode DataHub om at gennemføre tilføjelse eller fjernelse af elvarme på et forbrugsmålepunkt. DataHub videresender informationen til netvirksomheden og eventuelle fremtidige elleverandører.
Dele af denne proces anvendes også, hvis der gennemføres leveranceophør for et forbrugsmålepunkt med elvarme, hvor elvarme fjernes automatisk af DataHub. Dette er beskrevet nærmere i BRS-002 - Leveranceophør, hvor der også er henvisninger til relevante afsnit i denne proces.
Det er ikke er muligt at tilføje eller fjerne elvarme som en integreret del af en tilflytning (BRS-009 - Tilflytning) eller et leverandørskift (BRS-001 - Leverandørskift). Forsøg herpå vil blive afvist. Tilføjelse af elvarme foretages i stedet efterfølgende på leverancens første dag via gennemførelse af denne proces.
Hvis en elleverandør overtager et målepunkt, hvor der allerede er registret elvarme og denne registrering er korrekt, skal elleverandøren ikke foretage sig yderligere i relation til elvarmeregistrering.
Hvis elleverandøren er blokeret for ændringer i ”særlige afgiftsforhold”, kan elleverandøren ikke ændre elvarme med denne proces.
Oversigt over udvekslinger
Figur 2 – Sekvensdiagram for Håndtering af elvarme
Starttilstand
Den nuværende elleverandør har konstateret, at der er behov for tilføjelse eller fjernelse af elvarme på et målepunkt.
Procesforløb
Elleverandør sender anmodning
Såfremt en elleverandør overtager eller allerede har leverancen på et målepunkt, hvor der skal tilføjes eller fjernes elvarme, sender elleverandøren EDI-meddelelsen Anmodning om ændring af elvarmestatus.
Anmodningen skal indeholde en ændring af status i feltet elvarme samt en skæringsdato for ændringen angivet som startdato i meddelelsen. Skæringsdatoen skal svare til ønsket dato for oprettelse eller fjernelse af elvarme på målepunktet. Elvarmedato skal ikke medsendes, da DataHub blot sætter elvarmedato til den medsendte startdato/skæringsdato. Medsendes elvarmedato alligevel, ignoreres den af DataHub.
Øvrige stamdata i meddelelsen vil blive ignoreret af DataHub.
Særligt vedr. elvarmedato
Elvarmedatoen benævnes “elvarmeafgiftsdato” i Forskrift H3 og er den dato, fra hvilken der gives reduktion i elafgiften, eller hvor denne reduktion ophører.
Datoen for tilføjelse af elvarme må tidligst være samme dato som startdato for anvendelse af elvarme i BBR-registreringen.
Datoen for fjernelse af elvarme må senest være datoen for ophør af elvarme i BBR-registreringen.
Tilføjelse og fjernelse af elvarme kan ske med en elvarmedato, der ligger inden for gældende tidsfrist - se under BRS-041 - Håndtering af elvarme. Startdatoen kan dog aldrig ligge før den dato, hvor elleverandøren overtog leverancen for målepunktet.
DataHub svarer på anmodning
Som svar på elleverandørens anmeldelse, sender DataHub en meddelelse med svarstatus (godkendt/afvist).
Ved afvisning skal DataHub angive en af de begrundelser, der er givet nedenfor under BRS-041 - Håndtering af elvarme.
Svaret indeholder et proces-ID, der er genereret af DataHub, og som gælder som identifikation af den specifikke proces. DataHub medsender proces-ID’et i alle efterfølgende meddelelser relateret til samme proces. Generel information om proces-ID findes her: Proces ID .
DataHub opdaterer elvarmeinformationer
Ved godkendelse af anmodning om ændring af elvarmestatus opdateres DataHub med den nye elvarmestatus, og elvarmedato sættes til startdatoen/skæringsdatoen i anmodningen.
Dette sker både ved tilføjelse og fjernelse af elvarme.
Følgende regler gælder for oprettelse og nedlæggelse af elvarme:
Starttilstand (har målepunktet elvarme?) | Indsendte oplysninger | Resultat | |
Elvarmemarkering | Skæringsdato er før/efter eksisterende elvarmedato | ||
Ja | Nej (=stop) | [n/a] | Registrering af ny elvarmestopdato |
Ja | Ja (= start) | Før | Registrering af ny elvarmestartdato og annullering af fremtidig elvarmestartdato |
Ja | Ja (= start) | Efter | Anmodning afvises af DataHub |
Nej | Ja (= start) | [n/a] | Registrering af ny elvarmestartdato |
Nej | Nej (= stop) | Før | Registrering af ny elvarmestopdato og annullering af fremtidig elvarmestopdato |
Nej | Nej (=stop) | Efter | Anmodning afvises af DataHub |
DataHub videresender kundestamdata
Efter ændring af elvarmestatus, videreformidler DataHub de nye kundestamdata til netvirksomheden samt eventuelle fremtidige elleverandører via EDI-meddelelsen Information om ændring af elvarmestatus, hvor skæringsdatoen for ændringen medsendes som gyldighedsdato.
Hvis netvirksomheden eller en fremtidig elleverandør under kontrol af stamdata finder, at de modtagne oplysninger ikke er i overensstemmelse med de oplysninger, som de besidder, kan de gøre opmærksom på problemstillingen ved oprettelse af en Aktørdialog-sag i DataHub, som sendes til nuværende elleverandør.
DataHub opdaterer pristilknytninger
Ved tilføjelse af elvarme
Ved tilføjelse af elvarme tilknytter DataHub de relevante elafgifter med effektueringsdato svarende til den indmeldte elvarmedato.
Hvis forbrugsmålepunktet er uden nettoafregningsgruppe eller i nettoafregningsgruppe 3, ændrer DataHub pristilknytning på forbrugsmålepunktet fra normal elafgift til reduceret elafgift.
Hvis forbrugsmålepunktet er i nettoafregningsgruppe 2 eller 6, ændres pristilknytning på childmålepunktet af typen “Nettoforbrug” fra normal elafgift til reduceret elafgift.
Ved fjernelse af elvarme
Ved fjernelse af elvarme stopper DataHub de relevante elafgifter med både effektueringsdato og stopdato svarende til den indmeldte elvarmedato.
Hvis forbrugsmålepunktet er uden nettoafregningsgruppe eller i nettoafregningsgruppe 3 ændrer DataHub pristilknytning på forbrugsmålepunktet fra reduceret elafgift til normal elafgift.
Hvis forbrugsmålepunktet er i nettoafregningsgruppe 2 eller 6, ændres pristilknytning på childmålepunktet af typen “Nettoforbrug” fra reduceret elafgift til normal elafgift.
DataHub orienterer om ændring i pristilknytninger
DataHub informerer netvirksomheden, elleverandøren og eventuelle fremtidige elleverandører om de opdaterede pristilknytninger via EDI-meddelelsen Information om pristilknytninger.
Fortsættelse af proces
Hvis processen resulterer i tilføjelse af elvarme, fortsætter processen som beskrevet under BRS-041 - Håndtering af elvarme.
Hvis processen resulterer i fjernelse af elvarme, fortsætter processen som beskrevet under BRS-041 - Håndtering af elvarme.
Oprettelse af elvarmemålepunkt (særskilt proces)
Dette afsnit beskriver kun de dele af processen for målepunktsoprettelse, som er specifikke for oprettelse af elvarmemålepunkter. For øvrige generelle detaljer henvises til BRS-004 - Oprettelse af målepunkt.
Netvirksomheden opretter elvarmemålepunkt
Når netvirksomheden modtager Information om ændring af elvarmestatus med oplysning om, at elleverandøren har tilføjet elvarme til et forbrugsmålepunkt, skal netvirksomheden oprette et elvarmemålepunkt via BRS-004 - Oprettelse af målepunkt
Som led i oprettelsen skal netvirksomheden tilknytte elvarmemålepunktet til forbrugsmålepunktet ved at angive forbrugsmålepunktet som parentmålepunkt.
Elvarmemålepunktet skal oprettes med tilslutningsstatus tilsluttet, og skæringsdato/gyldighedsdato for oprettelsen skal svare til den elvarmedato, som er angivet for forbrugsmålepunktet.
Oprettelsen skal ske inden for gældende tidsfrister - se BRS-004 - Oprettelse af målepunkt.
Tidsfristen for oprettelse af elvarmemålepunktet, som er beskrevet i BRS-004 - Oprettelse af målepunkt, er lidt længere end tidsfristen for ændring af elvarmestatus, som er beskrevet i denne proces i afsnittet BRS-041 - Håndtering af elvarme.
DataHub opdaterer pristilknytninger
Som led i oprettelsen af elvarmemålepunktet og tilknytningen til forbrugsmålepunktet tilknytter DataHub de korrekte elafgifter til elvarmemålepunktet med effektueringsdato svarende til elvarmedatoen.
Nedlæggelse af elvarmemålepunkt (særskilt proces)
Netvirksomheden nedlægger elvarmemålepunkt
Når netvirksomheden modtager Information om ændring af elvarmestatus med information om, at elleverandøren har fjernet elvarme for et forbrugsmålepunkt, skal netvirksomheden nedlægge det tilknyttede elvarmemålepunkt via BRS-007 - Nedlæggelse af målepunkt.
Gyldighedsdato/skæringsdato for nedlæggelsen skal svare til den den elvarmedato, som er angivet for forbrugsmålepunktet, dvs. den ønskede stopdato for elvarme.
Nedlæggelsen skal ske inden for gældende tidsfrister - se under BRS-007 - Nedlæggelse af målepunkt.
Øvrige detaljer vedr. nedlæggelsen fremgår af BRS-007 - Nedlæggelse af målepunkt.
Valideringsregler
Information om valideringer findes her: Valideringer - DataHub Docs & DX - Confluence
Tidsfrister
Afsender | Modtager | Tidsfrist |
Elleverandører | DataHub | Anmodning om ændring af elvarmestatus skal have skæringsdato dags dato eller maksimalt 21 dage tilbage i tid. |
Meddelelseseksempler
Nedenfor oplistes de meddelelser, som indgår i indeværende proces, og for hver meddelelse er der indsat eksempler i både XML og JSON. Koblingen til sekvensdiagrammerne sker via det viste ID.
Information om de enkelte attributter i meddelelserne kan findes i de relevante RSM-dokumenter, som findes under EDI-transaktioner (RSM-guide) eller via de direkte links, som er indsat for den enkelte meddelelse nedenfor.
RSM-dokumenterne beskriver samtlige mulige attributter på tværs af de forskellige forretningsprocesser, hvorimod meddelelseseksemplerne herunder kun medtager attributter og værdier, som er relevante for den specifikke kontekst i indeværende proces. Ved behov for kontekstspecifikke kommentarer til visse attributter, er disse indsat for den enkelte meddelelse nedenfor .
Zip-filer med samtlige meddelelseseksempler for indeværende proces findes her:
Der laves ikke versionsstyring på meddelelseseksemplerne. Eksemplerne vil altid repræsentere, hvad der aktuelt ligger i produktionsmiljøet.
Anmodning om ændring af elvarmestatus (RSM-027/D20)
ID i sekvensdiagram | 1 |
RSM | |
Afsender | Elleverandør |
Modtager | DataHub |
Eksempel (XML) | |
Eksempel (JSON) |
|
Kontekstspecifikke kommentarer | |
Attribut | Bemærkning |
Startdato | Skæringsdato/ikrafttrædelsesdato for ændring af elvarmestatus. |
Elvarme | Ja = tilføjelse af elvarme. Nej = fjernelse af elvarme. |
Godkendelse af ændring af elvarmestatus (RSM-027/D20)
ID i sekvensdiagram | 2 |
RSM | |
Afsender | DataHub |
Modtager | Elleverandør |
Eksempel (XML) |
|
Eksempel (JSON) |
|
Kontekstspecifikke kommentarer | |
Attribut | Bemærkning |
Proces-ID | ID genereret af DataHub til identifikation af den specifikke proces. Generel information om proces-ID findes her: Proces ID - DataHub Docs & DX - Confluence. |
Reference | Reference til elleverandørens anmodning om ændring af elvarmestatus [#1]. |
Afvisning af ændring af elvarmestatus (RSM-027/D20)
ID i sekvensdiagram | 3 |
RSM | |
Afsender | DataHub |
Modtager | Elleverandør |
Eksempel (XML) |
|
Eksempel (JSON) |
|
Kontekstspecifikke kommentarer | |
Attribut | Bemærkning |
Proces-ID | ID genereret af DataHub til identifikation af den specifikke proces. Generel information om proces-ID findes her: Proces ID - DataHub Docs & DX - Confluence. |
Reference | Reference til elleverandørens anmodning om ændring af elvarmestatus [#1]. |
Information om ændring af elvarmestatus (RSM-028/D20)
ID i sekvensdiagram | 4 |
RSM | |
Afsender | DataHub |
Modtager | Netvirksomhed |
Eksempel (XML) |
|
Eksempel (JSON) |
|
Kontekstspecifikke kommentarer | |
Attribut | Bemærkning |
Proces-ID | ID genereret af DataHub til identifikation af den specifikke proces. Generel information om proces-ID findes her: Proces ID - DataHub Docs & DX - Confluence. |
Gyldighedsdato | Skæringsdato/ikrafttrædelsesdato for ændring af elvarmestatus. |
Elvarme | Ja = tilføjelse af elvarme. Nej = fjernelse af elvarme. |
Elvarmedato | Samme som gyldighedsdato. |
Information om pristilknytninger (RSM-031/D20)
ID i sekvensdiagram | 5 |
RSM | |
Afsender | DataHub |
Modtager | Elleverandør |
Eksempel (XML) |
|
Eksempel (JSON) |
|
Kontekstspecifikke kommentarer | |
Attribut | Bemærkning |
Proces-ID | ID genereret af DataHub til identifikation af den specifikke proces. Generel information om proces-ID findes her: Proces ID - DataHub Docs & DX - Confluence. |
Information om pristilknytninger (RSM-031/D20)
ID i sekvensdiagram | 6 |
RSM | |
Afsender | DataHub |
Modtager | Netvirksomhed |
Eksempel (XML) |
|
Eksempel (JSON) |
|
Kontekstspecifikke kommentarer | |
Attribut | Bemærkning |
Proces-ID | ID genereret af DataHub til identifikation af den specifikke proces. Generel information om proces-ID findes her: Proces ID - DataHub Docs & DX - Confluence. |
Identifikation af proces og transaktioner
I dette skema er angivet de entydige navne for forretningsprocessen og de anvendte EDI-transaktioner.
BRS-ID | BRS-041 |
BRS -navn | Håndtering af elvarme |
|
|
EDI-transaktioner: | |
RSM-ID | RSM-027 |
RSM-navn | |
RSM-ID | RSM-028 |
RSM-navn | |
RSM-ID | RSM-031 |
RSM-navn | |
Ændringslog
Version | Dato | Ændringer siden sidste version |
|---|---|---|
4.3.5 | 2026-07-02 |
|
4.3.4 | 2026-05-08 | Henvisning til webformular er ændret til henvisning til Aktørdialog. |
4.3.3 | 2026-04-21 | I afsnittet om oprettelse af elvarmemålepunktet er der indsat en kommentar, som skal tydeliggøre, at der er forskel på tidsfristerne for oprettelse af elvarmemålepunktet og tidsfristen for ændring af elvarmestatus. |
4.3.2 | 2026-03-17 | Den generelle tidsfrist på 1 time for udsendelse af meddelelser fra DataHub er fjernet. Meddelelser vil blive udsendt hurtigst muligt. |
4.3.1 | 2026-03-16 | I sekvensdiagrammet samt i procesbeskrivelsen er der fjernet bemærkninger om, at DataHub fjerner afgiftstilknytninger på elvarmemålepunktet ved fjernelse af elvarme. Dette sker ikke. Afgiftstilknytningen forbliver på elvarmemålepunktet ved fjernelse af elvarme. |
4.3.0 | 2025-12-05 |
|
4.2.8 | 2025-08-28 |
|
4.2.7 | 2025-06-25 |
|
4.2.6 | 2025-05-21 | RSM-navn, besked-navn samt feltnavne for RSM-031 er opdateret. |
4.2.5 | 2025-04-03 | “TSO” er udskiftet med “Systemansvarlig” i bemærkning til RSM-031. |
4.2.4 | 2025-03-11 | Beskrivelse af tidsfrist for gyldighedsdato er opdateret. |
4.2.3 | 2025-03-10 |
|
4.2.2 | 2023-11-21 | Ændringslog er tilføjet direkte på siden som erstatning for den tidligere samlede ændringslog for alle BRS’er. |
4.2.1
| 2022-06-30 | Indholdet af forretningsprocessen stemmer overens med indholdet af den tilsvarende BRS fra det tidligere samlede BRS-dokument “Forretningsprocesser for det danske elmarked til DataHub 3 (EDI guide - BRS)”, version 4.2. Dog er nedennævnte rettelser foretaget:
|