Indhold og opbygning af forretningsprocesser

Forretningsprocesserne for det danske elmarked beskrives via use case diagrammer, sekvensdiagrammer og tilhørende beskrivelse af de forretningsmæssige procedurer og regler. 

Use case diagrammer

I forretningsprocesserne bliver der anvendt Use case diagrammer. Use case diagrammer viser relationer mellem relevante aktører og DataHub i de enkelte forretningsprocesser. 

I use case diagrammet er der nogle tegne-tekniske forhold, man skal være opmærksom på for at få det optimale udbytte af diagrammet. Den initierende aktør er markeret med en ekstra tyk streg i diagrammet.

 

Figur 1 – Eksempel på use case diagram for proces

Sekvensdiagrammer

Sekvensdiagrammerne viser en oversigt over meddelelsesudvekslingerne i en given forretningsproces, se figur 2 nedenfor. Sekvensdiagrammerne, repræsenterer EDI-transaktioner med tilhørende EDI-meddelelser i form af vandrette pile mellem aktørerne og DataHub.

EDI-meddelelser er identificeret med unikke navne, for eksempel RSM-001: Anmod start af leverance.

En gul bjælke angiver en manuel procedure/aktivitet, som ikke direkte er omfattet af EDI-transaktionerne.

Figur 2 – Eksempel på sekvensdiagram for proces 

Valideringsregler

For hver forretningsproces er der beskrevet et antal valideringsregler, som anvendes til at frasortere fejlagtige meddelelser. Valideringsreglerne er formuleret positivt, dvs. at meddelelser, hvor valideringsbetingelsen er opfyldt, bliver accepteret mens meddelelser, hvor valideringsbetingelsen ikke er opfyldt, resulterer i den fejl, som fremgår af valideringsskemaet. 

I de tilfælde, hvor der ikke er angivet en specifik meddelelsestype til brug for fejlmeddelelser fremsender DataHub en RSM-009: Kvittering (fejlrapport). Dette gælder f.eks. ved fejl i måledata (BRS-020 og BRS-021).

RSM-009 er ikke medtaget i afsnittene vedrørende ”Identifikation af proces og transaktioner” og heller ikke i sekvensdiagrammerne, men vil blive anvendt af DataHub, hvis der i en BRS ikke er angivet en specifik meddelelsestype til rapportering af en fejl i en fra markedet modtaget meddelelse. 

Herunder ses et eksempel på et valideringsskema:

Validering

Fejlkode

Målepunktet er identificerbart

E10

Målepunktet har status nyoprettet, tilsluttet eller afbrudt

D16

Tidsfrister

Tidsfrister i forretnignsprocesserne er opgjort i enten arbejdsdage, kalenderdage eller år. Arbejdsdage er defineret i Forskrift D1. 

De fleste frister er angivet som ”Indmeldes senest X arbejdsdage før skæringsdato”.  Betydningen heraf er illustreret i nedenstående eksempel, hvor fristen er 3 arbejdsdage:

 Et eksempel på beskrivelse af tidsfrister er vist herunder:

Afsender

Modtager

Tidsfrist

Fremtidig elleverandør

DataHub

Indmeldelse af leverandørskift til DataHub skal ske senest dagen før skæringsdato og hurtigst muligt efter kontraktens indgåelse.

Et leverandørskift kan anmeldes op til 3 år frem i tiden.

Hvis gældende tidsfrister for anmeldelse af leverandørskift overholdes, kan der skiftes elleverandør på en vilkårlig dag.

DataHub

Elleverandør

DataHub sender godkendelse/afvisning senest 1 time efter modtagelse af anmodning om leverandørskift.

Umiddelbart efter fremsendelse af godkendelse sender DataHub stamdata for målepunktet.

Dataindhold

For hver forretningsproces er de i processen anvendte meddelelser (RSM) beskrevet. Listen over datafelter er ikke udtømmende, hvorfor der altid henvises til dokumentet EDI-transaktioner for det danske elmarked, som indeholder alle relevante felter. 

Herunder ses et eksempel på beskrivelsen af dataindhold i en meddelelse:

Navn

Værdi

Bemærkning

Forretningsårsag

 

Skift af elleverandør

Målepunkt ID

 

 

Startdato for leverance

 

 

Elleverandør ID

 

 

Balanceansvarlig aktør

 

 

CPR

 

Enten CPR eller CVR skal udfyldes

CVR